Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Statelig landvilla med privat pool i et roligt og naturskønt område med mange små vingårde ca. 7 km fra den historiske by, Orvieto, hvor Umbrien grænser op til Toscana og Lazio.

Villa Raffella ligger på en bakketop med en flot udsigt over landskabet, omgivet af en omkring to hektar stor park veldesignet med flotte blomsterbede og gamle, høje træer, der giver god skygge til de mange rum, som haven er opdelt i. I parken finder man en terrasse, helt overdækket med planter med bord og stole til udendørs middage. Her har man også den store swimmingpool med romerske trin med parasoller og liggestole, som deles med nabohuset.

Villaens indretning er som parken ikke overladt til en tilfældig indretning, men er holdt i en stil som reflekterer den gamle villas historie, hvor ejerne har valgt en personlig, men samtidig klassisk stil med brug af mange anktikke møbler.

I området omkring villaen ligger flere gode vingårde (nærmeste 700 meter fra villaen), som kan besøges, flere med restaurant. I Orvieto finder man, udover en fantastisk domkirke i en smuk gammel by, en masse butikker og et hav af restauranter og caféer.

Beliggenheden er god i forhold til besøg i Umbrien som Orvieto, Assisi (95 km), Perugia (80 km). Fra villaen er der kun 10 km til motorvejen, så man hurtigt vil kunne komme til f.eks. Montepulciano (70 km) i Toscana. I Lazio ligger den spændende Civita di Bagnoregio kun 20 km fra villaen, den store Bolsena-sø 25 km væk, mens Middelhavets strande ligger 75 km fra villaen. Roms centrum kan besøges i bil (120 km) eller man kan vælge at stille bilen på den nærmeste station og tage toget ind til Roms centrum.

Beskrivelse af villaen

Fritliggende villa med 12 sovepladser.

I stueetagen er der 3 stuer, heraf en stor salon i midten af bygningen med pejs og adgang til haven, badeværelse, køkken (køleskab, opvaskemaskine, ovn, mikrobølgeovn osv.) og spisestue. I stueplan er der desuden et soveværelse med eget badeværelse og et vaskerum.

Hovedtrappen i den store stue fører til en stue med sofa, fra en anden trappe i en anden stue, har man adgang til soveområdet. På første salen er der 5 soveværelser med dobbeltsenge, 4 med eget badeværelse og et soveværelse med et tilstødende badeværelse.

I den store park ligger et andet hus med egen have, som også har adgang til poolen. Parken som tilhører Villa Raffaella er reserveret lejerne af Villa Raffaella undtaget poolen. 

Inkluderet i lejemålet
Slutrengøring.
Linned og håndklæder (ugentligt skift).
Forbrug af el, gas og vand (normalt forbrug).


Faciliteter

Fælles pool *
Fælles pool
Internet
Myggenet
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Slutrengøring inkluderet
Linned og håndklæder til rådighed

Vis alle 18 faciliteter
* fællesfaciliteter

Villa Raffaella,
Umbrien - Orvieto

6 soveværelser,
12 personer,
7 badeværelser,
650 m²
Pool 12 x 5 meter
( åben fra 1/5 til 31/10 )
75 km fra havet


Boligens beliggenhed

Umbrien

Lejer I en feriebolig i Umbrien betyder det som regel god kvalitet til en fornuftig pris, og en masse uventede oplevelser. Toscana’s naboregion byder uden tvivl på lige så mange oplevelser som Umbriens mere kendte nabo: Historiske byer som provinshovedstaden, Perugia og det religiøse centrum i Assisi i Umbrien. Umbrien er uden kyst, men det opvejes af en uspoleret natur, Italiens 4. største sø, Lago Trasimeno, uberørt middelalder, mindre kendte, men unikke vine og et fantastisk køkken. Og ikke mindst færre udenlandske turister. Hertil kommer, at de fleste nok vil blive overraskede over de fornuftige priser på restauranter, barer og i den lokale coop.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk 

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som ledig, men du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt