Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Villa Tinaio stor en villa med privat pool og plads til 22 - 24 personer og en del af et stort landsted, som producerer korn, i det centrale Toscana mellem Siena og vinbyen, Montalcino. Villaen er et oplagt valg til generationsturen, fejring af den runde fødselsdag eller vennegruppen på vintur.

Villa Tinaio er en imponerende villa på en bakketop omgivet af en smuk privat have med gamle træer og høje cypresser. I haven har man rådighed over en stor privat swimmingpool (6 x 12 meter - dybde fra 1,20 m til 2,20 m) med liggestole og parasoller samt borde og stole. Fra poolområdet er der en storslået udsigt over det bakkede, ikoniske, toscanske landskab med kornmarker, oliventræer og skov. 

Villaen er renoveret helt i den toscanske ånd og fremstår klassisk og velholdt. Ved indretningen er der i høj grad benyttet antikke og traditionelle toscanske møbler, blandet med mere moderne møbler. Villaen råder desuden over en rummelig tagterrasse (35 kvm) indrettet med bord og stole til spisning med storslået udsigt .

Villaen har plads til 22 - 24 personer og er det oplagte valg til familieturen, firmasamlingen eller tll gruppen af venner som vil på vintur i det ægte Toscana (Montalcino (Brunello), Chianti og Montepulciano (Vino Nobile)  ligger alle indenfor kort køreafstand). Er I flere, så ligger Villa S. Stefano 100 meter nede ad vejen, hvor I vil kunne bo 14 personer, så I samlet vil kunne være 36 - 38 gæster i de to villaer. Det vil naturligvis være muligt at få en kok til at komme og stå for maden, ligesom det vil være muligt at arrangere fester, bryllupper og møder i villaen (mod tillæg, hvis der er flere end 22 personer til stede). 

Området byder på mange udflugtsmuligheder, hvor Siena som den mest kendte, kun ligger 20 km fra huset, men også små perler som Pienza, Bagno Vignoni og Montalcino er oplagte mål for en tur. Den nærmeste lille by med bank, restaruanter og bar, Vescovado di Murlo, ligger 3,5 km fra huset og i den nærliggende Monteroni d'Arbia kan man finde alle slags butikker, supermarkeder, banker, barer, restauranter og en jernbanestation.

Villa på 700 kvadratmeter til 22 - 24 personer med stor pool 

Stueetagen består af en stor stue med smukke toscanske buer med pejs og stereoanlæg, en spisestue og et lille morgenmadsrum, tv-hjørne og spillebord, to toiletter og et køkken (ovn, stort  komfur, køleskab, fryser, opvaskemaskine, vaskemaskine).

En trætrappe fra stueetagen fører til første sal ( som også har adgang fra en ekstern trappe), hvor man finder en stor spisestue / stue med tv og video; syv dobbeltværelser (queensize-senge), to værelser med to senge, to enkeltværelser, fire badeværelser med bruser, to med badekar.

På øverste etage et værelse en to senge og eget badeværelse med bruser. Alle villaens soveværelsesvinduer er udstyret med myggenet.

Mulighed for barneseng (gratis hvis det er indenfor de 22 personer, ellers tillæg) eller to ekstra senge (mod tillæg).

Mulighed for at få udvidet poolsæsonen mod tillæg. Husdyr kan medbringes (mod tillæg). 
Slutrengøring er inkl. i prisen forudsat at villaen forlades i ordentlig stand. Ellers vil der være et tillæg.


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Italiensk kaffekoger
Kaffemaskine
Opvaskemaskine
Vaskemaskine

Vis alle 21 faciliteter

Villa Tinaio, Toscana

12 soveværelser,
24 personer,
9 badeværelser,
700 m² ,
Pool 6 x 12 meter
( åben fra 1/5 til 1/10 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med pool eller en lejlighed på en agriturismo i Toscana, er det nok det nærmeste du kommer den perfekte ferie: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer med bønner, pasta, vildsvin og kanin, verdenskendte vine som Chianti, Brunello og Sassicaia, middelalderbyer med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyer, berømte kunstnere og varme kilder, Gucci, guld og outlets, og ikke mindst, langstrakte sandstrande.