Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Charmerende landejendom med stor privat pool med plads til 18 personer. Villa La Bruciata ligger i det sydlige Toscana, lidt over en times kørsel fra Firenze med middelalderbyer, vinmarker og Toscanas klassiske bakkede landskab som baggrund.

Toscansk landejendom fra 1700-tallet med op til 18 sengepladser (kan lejes til færre) og pool. Her er vi omgivet af det landbrug som Toscana er så kendt for: Oliven-, vin- (sangiovese), kornmarker og et område til trøfler, som dyrkes af husets ejere (som dog ikke selv bor på stedet, men kommer og arbejder i marken).

I hovedbygningen er der et stort fællesrum med et professionelt køkken, som kan bruges til fællesspisning og vinsmagning (ejerne har en stor vingård i Montepulciano). Urtehave med grøntsager til fri afbenyttelse.

Fra huset kan man se over til den nærliggende by Chiusi, og La Bruciata ligger yderst centralt i forhold til at besøge Montepulciano (20 km), Pienza, Cortona, spa-centrene i San Casciano, Bagno Vignoni, og Chianciano; ligesom de kendte byer Firenze (120 km), Perugia (50 km) og Siena (75 km) ikke ligger mere end en time væk i bil. Hertil kommer, at Chiusi har en togstation på linien mellem Firenze og Rom.

Beskrivelse af boligen

Fritliggende landejendom med op til 18 sengepladser i hovedbygningen og et flot istandsat tidligere kornlager.

Hovedbygningen består i underetagen af et rustikt fællesrum med pejs, et køkken med opvaskemaskine og et badeværelse samt et vaskerum med vaskemaskine. På førstesalen er der indgang via en loggia (trappe med repos). Her finder man en stue, et køkken med ovn og opvaskemaskine, to dobbeltværelser med hvert sit bad med bruser og to værelser med to senge, ligeledes med hvert sit brusebadeværelse. Pergola.

I stueplanet – uden direkte adgang til førstesalen – ligger ligeledes to mindre studio-lejligheder, hver med en dobbeltseng og badeværelse med direkte udgang til en pergola med liggestole, stole og borde.

Annekset har 2 dobbeltværelser og 1 værelse med to senge – alle værelser har eget badeværelse med brus og egen indgang fra en overdækket svalegang med udsigt til poolområdet. Disse værelser er indrettet, så de også kan anvendes af kørestolsbrugere.

Ved udlejning af færre end det totale antal på 18 personer vil der ikke bo andre på gården og et eller flere soveværelser vil være lukket af.

Toget, som passerer i ny og næ kan høres svagt i baggrunden (300 meter).

Inkluderet i lejemålet
Slutrengøring.
Linned og håndklæder (ugentligt skift).
Forbrug af el, gas og vand (normalt forbrug).
Bortkørsel af affald er ikke inkluderet, men kan foretages af ejer mod tillæg. 


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Handicapvenlig
Internet
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Espressomaskine
Elkedel
Opvaskemaskine

Vis alle 22 faciliteter

Villa La Bruciata,
Toscana - Chiusi

9 soveværelser,
18 personer,
10 badeværelser,
520 m²
Pool 14 x 7 meter
( åben fra 15/4 til 15/10 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som ledig, men du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt