Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Stor, elegant villa i to plan omgivet af en 3000 kvadratmeter stor have med en tilsvarende stor pool nordøst for Borgo San Lorenzo i det nordlige Toscana.

Villa Enrica er en elegant, moderne villa, bygget i to plan og holdt i en traditionel toscansk stil. Villaen er omgivet af en stor have med god plads til at hele familien kan udfolde sig. Villaen har flere gode, overdækkede terrasser til udendørs spisning (grill til rådighed). Fra villaen, den indhegnede, velholdte have og den store pool  (18 x 8 meter) er der en flot udsigt over det kuperede landskab i det nordlige Toscana. Villaen ligger ud til en mindre vej, som fører til den lille, charmerende middelalderby, Borgo San Lorenzo (5 km), hvor man finder alt i indkøb, barer og restauranter. 

Villa Enrica er et godt udgangspunkt for besøg i Firenze (35 km) og vindistriktet Chianti Rufina (24 km), men området byder også, udover god mad og vin og indkøb i en af de nærliggende byer som Vicchio og Scarperia (18 km), på mulighed for vandreture, ridning og fiskeri i naturparker, en svømmetur, windsurfing eller en rotur i den store sø, Lago Bilancino (19 km) og ikke mindst shopping i det store kendte mærkevare-outlet i Barberino di Mugello (23 km). Villaen ligger midt mellem de historiske byer Bologna og Siena, som begge ligger er indenfor rækkevidde til en dagstur. 

Detaljer om boligen

Villa Enrica er en stor moderne villa på omkring 460 kvadratmeter i to plan

I stueetagen finder man en overdækket loggia, stue med satellit-tv og dvd-afspiller, spisestue med pejs, servicekøkken med fire kogeplader, ovn, mikroovn, køleskab, fryser, gril, spisekammer, vaskerum med vaskemaskine; køkken med fire kogeplader, ovn, mikroovn, køleskab, fryser, kaffemaskine, opvaskemaskine. Et soveværelse med to enkeltsenge samt et badeværelse med bruser (toilet / bidet); sauna og lille værelse med motionscykel.

På første sal: En lille stue. Et soveværelse med dobbeltseng med badeværelse (bruser, jacuzzikar, toilet / bidet); Et soveværelse med dobbeltseng med badeværelse (bruser, toilet / bidet); 1 soveværelse med dobbeltseng, 1 soveværelse med to enkeltsenge; 1 badeværelse (bruser, toilet, bidet); overdækket loggia og stor terrasse. 

Inkluderet i lejemålet
Linned og håndklæder (ugentligt skift)
El og vand (normalt forbrug)
Wifi internet
Vugge og højstol


Faciliteter

Privat pool
Internet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Brødrister
Kaffemaskine
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Strygejern

Vis alle 18 faciliteter

Villa Enrica,
Toscana - Vicchio

5 soveværelser,
10 personer,
4 badeværelser,
460 m²
Pool 18 x 8 meter
( åben fra 20/5 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt