Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Elegant villa i to plan opført i 70'erne tæt på den lille by, Vicchio, midt i det bakkede landskab, Mugello i det nordlige Toscana kun 37 km fra Toscanas mest kendte by, Firenze.

Villa Cristina ligger i en stor parklignende, indhegnet, have på 3 hektar, hvor man også finder den store private pool (12 x 6 meter), som hører til villaen. I haven er der desuden en muret grill og huset råder over en stor overdækket terrasse samt en større udestue, ligesom der er privat parkering på grunden. 

Den store villa på 300 kvadratmeter er velholdt og indrettet med en fin blanding af antikke og nyere møbler og har, udover flere stuer, 4 soveværelser og 3 badeværelser. Villaen har et veludstyret køkken med opvaskemaskine, samt vaskemaskine og internet. 

Huset ligger 3,5 km. fra den hyggelige by, Vicchio (Coop, indkøb, barer, pizzeria og restauranter) og det omgivende landskab er et godt udgangspunkt for vandreture, udflugter på mountainbike eller ridning (rideskole ikke langt fra villaen).  

Afstanden til Fienze er 37 km, mindre byer med indkøb og gode spisesteder som Borgo San Lorenzo og Scarperia ligger i kort køreafstand fra huset. Ønsker man at shoppe det nyeste indenfor italiensk og international mode så ligger det berømte "Barberino Designer Outlet"  kun 17 km fra huset (over 100 mærkevarebutikker). Badesøen Bilancino (kano, sejlads, windsurfing) ligger ligeledes i kort afstand og kun 17 km fra huset finder man den kendte "Poggio dei Medici Golf Club". Det spændende vin-område, Chianti Rufina, ligger kun 20 km fra villaen. Lufthavnen i Bologna ligger ca. en times kørsel fra villaen.

 

Beskrivelse af boligen

Moderne villa på omkring 300 kvadratmeter i to plan.

I stueetagen: Stor overdækket loggia til middage udendørs; spisestue; stor stue/spisestue med pejs og TV; køkken med pejs med ovn, køleskab, fryser, opvaskemaskine; 1 badeværelse med bruser (WC / bidet).

Første sal: 1 soveværelse med dobbeltseng med privat badeværelse med badekar og bruser (WC / bidet); 2 soveværelser med dobbeltsenge, et af dem med adgang til loggiaen; 1 soveværelse med to enkeltsenge med pejs og adgang til loggiaen; 1 badeværelse med badekar (toilet/bidet).

Inkluderet i lejeprisen
Linned og håndklæder (startsæt - nyt sæt kan lejes)
Forbrug af vand
Wifi-internet
Barneseng og højstol


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Strygejern
Tv
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Hårtørrer

Vis alle 15 faciliteter

Villa Cristina,
Toscana - Vicchio

4 soveværelser,
8 personer,
3 badeværelser,
300 m²
Pool 12 x 6 meter
( åben fra 1/5 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt