Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Lille charmerende landhus med privat pool og aircondition til 6 personer i bakkerne mellem Colle Val d'Elsa og Castel San Gimignano (3 km) i det centrale Toscana mellem Firenze og Siena.

Villa Campiglia råder over en stor parklignende have med mange frugttræer, cypresser, fyrretræer og oliventræer med mange gode skyggefulde hyggekroge. Her finder man også den store private swimmingpool (7 x 4 meter - dybde 1.50m). Fra haven har man en dejlig udsigt over den grønne dal, hvor der dyrkes oliven og vin, som kan smages og indkøbes hos mange af de lokale producenter.

Villaen er i et plan og er smagfuldt og personligt indrettet. Villaen er til 6 personer og har totalt 3 sove- og badeværelser, hvorfor den er meget velegnet til den store familie.

Ejerne, som er både imødekommende og samtidig diskrete, bor i et anneks og står gerne til rådighed med gode råd og hjælp, hvis det ønskes. Haven og poolen benyttes ikke af ejerne, men er reserveret til husets lejere. 

Villa Campiglia ligger ikke langt fra vejen, der fører fra Colle Val d'Elsa (8 km) til den historiske by, Volterra (19 km), ligesom der kun er 10 km til motorvejen som forbinder Firenze (54 km) med Siena (36 km). De spændende middelalderbyer, San Gimignano (15 km) og Monteriggioni (19 km) kan besøges på en kort køretur, ligesom en tur til sandstrandene ved Cecina kan gøres på ca. en time (58 km).

Beskrivelse af boligen
Stueetagen: Stor stue med pejs og satellit-tv; spisestue, der fører til en overdækket terrasse med udsigt over haven; køkken (køleskab, fryser, opvaskemaskine, elektrisk ovn, mikrobølgeovn); 3 soveværelser med dobbeltsenge, to af dem med eget badeværelse med bruser; 1 badeværelse med bruser.
Aircondition i alle rum undtaget køkkenet.

Villaen ligger ligger i en lille gruppe af huse rundt om en gårdsplads med en helt privat placering. 

Inkluderet i lejeprisen
Linned og håndklæder (ugentligt skift)
Gas, vand og el (normalt forbrug undtaget aircondition som betales ved brug)
Wifi-internet
Højstol og barneseng.


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Aircondition
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Brødrister
Italiensk kaffekoger
Elkedel

Vis alle 24 faciliteter

Villa Campiglia,
Toscana - Colle di Val d'Elsa

3 soveværelser,
6 personer,
3 badeværelser,
95 m²
Pool 7 x 4 meter
( åben fra 1/5 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt