Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Villa til 10 personer med privat pool på skråningerne over Arno-dalen med en enestående udsigt over området i det centrale Toscana mellem Firenze og Arezzo.

Villa Ca' di Vestro er en klassisk toscansk villa, bygget i sten, som ligger roligt i naturskønne omgivelser helt omgivet af olivenlunde og skov og med en vidstrakt udsigt over landskabet i Arezzo-provinsen. Trods den landlige beliggenhed kan man hurtigt bevæge sig rundt i området takket være dalens gode vejnet, som forbinder byerne Arezzo (19 km) og Firenze (55 km), ligesom den nærmeste by med supermarked og caféer og restauranter, San Giustino Valdarno, kun ligger 2,5 km fra villaen. Ca' di Vestro er en del af en stor landejendom og er omkranset af 4 hektar olivenlunde, hvor ejerne har specialiseret sig i økologisk produktion af ekstra jomfru olivenolie af høj kvalitet, som man kan smage (på forespørgsel).

Villaen er omgivet af et stort indhegnet grønt område med havemøbler og mulighed for at arrangere bordtennis- og bordfodboldturneringer. Huset har desuden en god, stor overdækket terrasse, hvor man kan sidde og få et glas lokal vin eller en middag i det fri med typiske produkter, som bl.a. kan købes hos ejerne. Den fuldt indhegnede swimmingpool (5x10 m, dybde 1,40 m - åben fra 1. maj til 30. september) ligger på en naturlig terrasse med pavillon, solstole og parasoller samt en flot udsigt over dalen. 

Villaen er hyggligt og enkelt indrettet i den traditionelle toscanske stil med mange, lidt mørke, antikke møbler og støbejernssenge. Huset er renoveret i henhold til den lokale byggeskik med bjælkelofter og klinkegulve, men har samtidig alle moderne faciliteter som opvaskemaskine, vaskemaskine, wifi-internet, satellit-tv og ikke mindst solceller, som gør villaen uafhængig af traditionelle energikilder. Vejen op til huset går ad en lidt stejl 1,8 km lokalvej med grus og cement, som dog er farbar for alle typer af biler.

Placeringen af Villa Ca di Vestro er ideel for besøg i Toscana med kun 20 km til den store A1 motorvej, hvorfra det er nemt at komme rundt i området. Provinshovedstaden Arezzo ligger kun 19 km væk, Firenze kan nemt besøges (55 km) og Chianti Classico vin-området ligger kun 25 km fra villaen. Der ligger flere restauranter i området, ligesom der er mange vingårde, som kan besøges. Vil man shoppe i et af de mest eksklusive outlets i verden, finder man The Mall 40 km fra villaen.

 

Indretning af boligen

STUEETAGE: Stue-spisestue med køkkenhjørne, pejs, sofa og TV. Stor veranda udstyret med bord og stole til udendørs måltider, dobbelt soveværelse, værelse med to enkeltsenge, badeværelse med bruser og vaskemaskine.

FØRSTE SAL: Adgang via intern trappe, dobbeltværelse, dobbeltværelse med TV og eget badeværelse med bruser, værelse med to enkeltsenge, badeværelse med badekar og bruser. Alle 5 soveværelser og stue-spisestuen er udstyret med vægventilatorer.

CIN-kode: IT051020B55U7L7IUP

Inkluderet i lejeprisen
Forbrug af vand, gas og el (normalt forbrug)
Elbilopladning ikke mulig på stedet, men der er ladestationer i de nærliggende byer.
Poolhåndklæder
Rengøring af huset ved slutningen af hver uge (for booking af flere uger).
Wi-Fi internetadgang.
Sengetøj og badehåndklæder.
Vedligeholdelse af swimmingpool og have.
En babyseng (til børn op til 3 år) kan bestilles ved reservation.


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Brødrister
Italiensk kaffekoger
Kaffemaskine

Vis alle 23 faciliteter

Villa Ca di Vestro,
Toscana - Loro Ciuffenna

5 soveværelser,
10 personer,
3 badeværelser,
160 m²
Pool 10 x 5 meter
( åben fra 1/5 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt