Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Podere Aurora er et flot renoveret stenhus til 8 personer med privat pool i det sydlige Toscana, midt i et af de smukkeste landskaber som Toscana kan byde på. Huset ligger i gangafstand fra den charmerende middelalderby, San Casciano dei Bagni)

Podere Aurora er en lille “podere”, som er en tidligere gård, der er sat i stand med stor respekt for den klassiske toscanske stil med fritlagte spær og tegltag, klinkegulve og den oprindelige pejs. Huset er nænsomt renoveret og er delt op i to lejligheder (med dør i mellem), hvorfor huset er ideelt for to familier, som rejser sammen eller den store familie med behov for god plads. Podere Aurora er omgivet af en dejlig og velplejet have med overdækket terrasse, en god pool og en trækulsovn. I haven har ejerene lavet en lille legeplads til de små.

Placeringen af huset er ideel med en storslået panoramaudsigt på den ene side og byen på den anden. Podere Aurora ligger i gangafstand fra San Casciano dei Bagni (900 meter) med mulighed for (mindre) indkøb og restaurantbesøg. I umiddelbar nærhed af huset (300 meter) springer naturlige varme kilder, som siden romertiden har været brugt til afslappende bade, ligesom det meget elegante kursted, det femstjernede Fonteverde Spa med spacenter, hotel og gourmetrestaurant, ligger ca. 2 km fra huset. Huset ligger omkring to timers kørsel fra Roms lufthavn, mens Firenze ligger ca. 150 km fra villaen. Podere Aurora er et godt udgangspunkt for besøg i det sydlige Toscana med oprindelige kulturlandskaber (Unesco-verdensarven Val d'Orcia) og vinbyerne Montepulciano og Montalcino (men der er også gode vingårde i området), samt ture ind i Umbrien og Lazio og en masse små middelalderbyer, vingårde og varme kilder.

Podere Aurora har totalt 8 + 1 sengepladser og består af to lejligheder, som begge er indrettet med charme og varme i områdets typiske stil. Lejlighederne kan slås sammen, og kan kun lejes samlet.

Lejlighed A har 4 + 1 sengepladser. En stue med køkkenhjørne og enkelt sovesofa, et soveværelse til to, et soveværelse med dobbeltseng, to badeværelser med bruser.

Lejlighed B er til 4 personer og indeholder en stue, et tekøkken, et soveværelse til to og et soveværelse med dobbeltseng, to badeværelser med bruser.

Inkluderet i lejeprisen
Linned og håndklæder (ugentligt skift).
Forbrug af el, gas og vand (normalt forbrug)
Slutrengøring.


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
Mikroovn
Kaffemaskine
Opvaskemaskine
Satellit-tv
Ventilator
Husdyr tilladt

Vis alle 17 faciliteter

Podere Aurora,
Toscana - San Casciano dei Bagni

4 soveværelser,
9 personer,
4 badeværelser,
180 m²
Pool 10 x 6 meter
( åben fra 1/5 til 31/10 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt