Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Klassisk toscansk villa til 8 + 2 personer med privat pool i udkanten af lille landsby med restaurant (900 m) og middelalderbyen Monte San Savino med supermarked, restauranter og barer 10 km væk i området mellem Siena og Arezzo i det centrale Toscana.

Palazzolo Alto er en smuk villa med privat pool bygget i den traditionelle toscanske arkitektur med store sten og en dejlig skyggefuld portico med mulighed for at sidde ude og spise. Villaen ligger i udkanten af den lille landsby Palazzuolo ved indgangen til Chianti-distriktet og området er oplagt til udflugter i bil og ikke mindst, hvis man vælger at leje eller tage cyklen med, byder vejen fra Monte San Savino til Siena på spændende panoramaer. 

Palazzolo Alto ligger i en stor velplejet have med mange træer, buske og blomster i krukker samt en flot udsigt over det meget karakteristiske toscanske landskab med vinmarker, grønne skovområder og oliventræer. Et niveau nede finder man villaens private swimmingpool (størrelse 12 x 6 meter, dybde 1,00-1,40 m, fuldt indhegnet - åben fra 17. maj til 30. september). Det vil være muligt at få tilberedt en god lokal, toscansk middag af en kok, hvis man en eller flere dage ønsker det (mod tillæg på forespørgsel).

Selve villaen er rummelig med sine 240 kvadratmeter og er gennemgående smagfuldt indrettet med en blanding af traditionelle møbler og lokale antikviteter. Badeværelserne er ikke de mest moderne, men er som resten af villaen pænt holdte og rene.

Villaen ligger centralt for besøg i Toscana mellem de to provinshovedstæder, Arezzo (30 km) og Siena (30 km) og med kun 12 km til motorvej A1 kan man på en time komme til Firenze og på to timer er man i Rom. Der er i nærområdet en lang række små charmerende seværdigheder som f.eks. den ofte oversete muromkransede middelalderby, Lucignano (18 km), Castiglion Fiorentino (28 km) eller en af de mange vingårde, som området er kendt for.    

Boligens indretning

STUEETAGE: Køkken-spisestue med pejs, opholdsstue med udsigt over haven og den møblerede portico med borde og stole, til udendørs spisning.  

FØRSTE SAL: Tilgængelig både fra en udvendig stentrappe med en lille terrasse og fra en indvendig trappe, består den af en stue med pejs og sovesofa til to personer, soveværelse med dobbeltseng, soveværelse med dobbeltseng og privat badeværelse med bruser, værelse med to enkeltsenge med privat badeværelse med bruser, badeværelse med badekar.  

I annekset findes et værelse med to enkeltsenge og et badeværelse med lille badekar. Annekset har ikke opvarmning.

Prisen inkluderer
Forbrug af vand og el (normalt forbrug - elbiler kan ikke oplades, men der findes ladestandere i nærmeste større by)
Privat swimmingpool åben fra 17/05 til 30/09.
Wi-Fi internetforbindelse.
Sengetøj og badehåndklæder (startpakke).
Vedligeholdelse af haven og swimmingpoolen.
Babyseng (til børn op til 3 år), på forespørgsel ved reservation.


Faciliteter

Privat pool
Internet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Brødrister
Italiensk kaffekoger
Espressomaskine
Kaffemaskine
Opvaskemaskine
Vaskemaskine

Vis alle 21 faciliteter

Palazzolo Alto,
Toscana - Monte San Savino

4 soveværelser,
10 personer,
4 badeværelser,
240 m²
Pool 12 x 6 meter
( åben fra 17/5 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt