Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Stor historisk villa med privat pool til 12-16 personer i gangafstand fra den charmerende middelalderby, Lucignano med flere restauranter, barer og mulighed for indkøb. Villaen er ideel for den store familie eller flere familier, der rejser sammen.

Stor villa med pool ved middelalderbyen, Lucignano, i området mellem Siena og Arezzo i det centrale Toscana . Den store landvilla har plads til 16 personer og ligger i gangafstand – kun 800 meter – fra den meget charmerende, og noget oversete, muromkransede, middelalderby, Lucignano i Toscana ved indgangen til Chianti-området.

La Villa er en renoveret landejendom, hvis historie går tilbage til middelalderen. Familien, som har ejet huset i fire generationer, har ved renoveringen bevaret den traditionelle stil både inde og ude og har gjort brug af familiens antikke møbler i en meget gennemført indretning af boligen.

Ejerne arrangerer gerne middage til husets gæster eller afholder et kokkekursus med italiensk-toscanske specialiteter (mod tillæg).

Huset er omgivet af en stor, indhegnet, have med gamle træer, og trods nærheden til Lucignano er omgivelserne landlige med vin, solsikker og andre toscanske afgrøder. Huset ligger perfekt for besøg i Chianti-vinområdet, en udflugt til Siena (39 km), vinbyen Montepulciano (25 km), Cortona, Arezzo (28 km) eller Firenze (90 km), ligesom der er gode muligheder for et spa-besøg eller shopping i et af de store mærkevare outlets i området.

Beskrivelse af villaen

La Villa er en fritliggende villa med 12 + 4 sengepladser.

I stueetagen tre store dobbeltværelser hver med eget badeværelse med bruser og med egen indgang fra haven (det ene dobbeltværelse er kørestolsegnet). Et af værelserne har en sovesofa.

På første sal, stort køkken med toscansk pejs, opvaskemaskine, ovn og køleskab, to dobbeltværelser, hver med eget badeværelse med bruser.

På anden etage en lille opholdsstue med toilet og et stort dobbeltværelse med dobbelt sovesofa og et privat badeværelse med bruser.

I en lille tilbygning et par meter fra huset, i nærheden af swimmingpoolen, finder man en stor stue med spisestue og køkken med opvaskemaskine, ovn, mikroovn, køleskab, brødrister, filterkaffemaskine, pålægsmaskine og en rummelig veranda til udendørs fællesspisning.

Mulighed for at købe ejerens egen olivenolie og andre produkter, de producerer på ejendommen.

Inkluderet i lejeprisen
Linned og håndklæder
Forbrug af gas, vand og el (normalt forbrug)
Slutrengøring


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Handicapvenlig
Internet
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
Mikroovn
Brødrister
Italiensk kaffekoger
Kaffemaskine

Vis alle 25 faciliteter

La Villa,
Toscana - Lucignano

6 soveværelser,
16 personer,
7 badeværelser,
350 m²
Pool 12 x 6 meter
( åben fra 1/5 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt