Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Treværelses lejlighed med aircondition til 4 + 2 personer på velholdt gammelt landhus med 6 lejligheder og en stor pool i det nordlige Toscana.

Casale di Montereggis lejligheder er indrettet i et tidligere landhus og er enkelt udstyrede, velholdte og holdt i den traditionelle toscanske stil. Det gamle smukke landhus er renoveret for få år siden og prisen har ejerne valgt at holde på et meget fornuftig niveau. Der er aircondition, wi-fi internet og lejlighederne har alle TV. Udenfor er der bord og stole reserveret til hver lejlighed. Mulighed for at grille.

Gæsterne på Casale di Montereggi har adgang til en stor pool på 14 x 5  (0,40 m – 1,60 m dyb) med borde, solstole og parasoller. Ladestander til elbil (mod tillæg).

Husene og poolen ligger naturskønt på en 100 hektar grund blandt oliventræer i det kuperede landskab mellem Firenze og Lucca. Stedet indbyder til udflugter til Leonardo da Vinci’s fødeby, Vinci (13 km), en tur med toget til Firenze (30 km), en af de mange vingårde i Chianti-området, ligesom havet kan nås på under en times kørsel. Den lille by Limite sull’Arno med indkøb og restaurant ligger ca. 1 km fra Casale di Montereggi. Byer som Pisa (63 km), Lucca (65 km) og San Gimignano (40 km) er ligeledes mulige udflugtsmål.

Beskrivelse af boligen
Landstedet råder over fem 4 + 2 lejligheder på ca. 60 m² til 6 personer med opholdsstue/køkken, to dobbeltværelser (et på hver etage), en sovesofa til to (bedst til børn) samt to brusebadeværelser (et på hver etage) Lejlighederne egen terrasse med bord og stole samt adgang til fælles grill. Alle lejlighederne har aircondition.

Billederne er generelle for lejlighederne på stedet. 

Inkluderet i lejeprisen
Linned og håndklæder
Normalt forbrug af gas, vand og el (opladning af elbil og aircondition ikke inkluderet)
Slutrengøring
Vugge og højstol (på forespørgsel)
Wi-fi internet


Faciliteter

Fælles pool
Fælles pool
Internet
Aircondition
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Italiensk kaffekoger
Elkedel
Strygejern *
Vaskeri *

Vis alle 17 faciliteter
* fællesfaciliteter

Il Casale - Treværelses 4 + 2,
Toscana - Limite

2 soveværelser,
6 personer,
1 badeværelse,
60 m²
Pool 14 x 5 meter
( åben fra 1/5 til 31/10 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med privat pool eller en lejlighed på en vingård i Toscana har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien. På den traditionelle vingård ved poolen er der mulighed for at møde andre familier og samtidig være omgivet af vinmarker og mulighed for at smage de kendte vine. Toscana har vingårde og private villaer i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det mere enkle. Alle villaer og landsteder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder i Toscana.

Toscana har det hele: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, langstrakte sandstrande ved Middelhavet, middelalderbyerne San Gimignano, Volterra og Lucca med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyerne Bagno Vignoni, San Casciano dei Bagni og Montecatini med de varme kilder.

Toscana er ikke mindst kendt for et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer: bønner, pasta og Chianina-kvæg, vildtretter med vildsvin og kanin, som kan nydes med de verdenskendte vine Chianti, Brunello og Sassicaia. Skal der shoppes har Toscana nogle af de flotteste designer-outlets med alt fra Versace, D&G til Gucci.

En ting kan man dog være sikker på at møde i Toscana: En meget imødekommende lokalbefolkning.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk.

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt