Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Velholdt gammelt landhus med 6 lejligheder og en stor pool og aircondition i det nordlige Toscana tæt på lille by med indkøb, café og restauranter.

Casale di Montereggis lejligheder er indrettet i et tidligere landhus og er enkelt udstyrede, velholdte og holdt i den traditionelle toscanske stil. Det gamle smukke landhus er renoveret for få år siden og prisen har ejerne valgt at holde på et meget fornuftig niveau. Der er aircondition, wi-fi internet og lejlighederne har alle TV. Udenfor er der bord og stole reserveret til hver lejlighed. Mulighed for at grille.

Gæsterne på Casale di Montereggi har adgang til en stor pool på 14 x 5  (0,40 m – 1,60 m dyb) med borde, solstole og parasoller. Ladestander til elbil (mod tillæg).

Husene og poolen ligger naturskønt på en 100 hektar grund blandt oliventræer i det kuperede landskab mellem Firenze og Lucca. Stedet indbyder til udflugter til Leonardo da Vinci’s fødeby, Vinci (13 km), en tur med toget til Firenze (30 km), en af de mange vingårde i Chianti-området, ligesom havet kan nås på under en times kørsel. Den lille by Limite sull’Arno med indkøb og restaurant ligger ca. 1 km fra Casale di Montereggi. Byer som Pisa (63 km), Lucca (65 km) og San Gimignano (40 km) er ligeledes mulige udflugtsmål.

 

Landstedet råder over en 2 + 2 lejlighed på ca. 40 m² til 4 personer med opholdsstue/køkken, et dobbeltværelse (1. sal), en sovesofa til to (børn) samt et brusebadeværelse (1. sal). Lejligheden er fordelt over to plan og har to terrasser (hvoraf den ene er fælles under portico'en, mens den anden ligger med udsigt over landskabet). Billederne er generelle for lejlighederne på stedet. 


Faciliteter

Fælles pool
Fælles pool
Internet
Aircondition
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Italiensk kaffekoger
Elkedel
Strygejern *
Vaskeri *

Vis alle 18 faciliteter
* fællesfaciliteter

Il Casale - Toværelses 2 + 2, Toscana

1 soveværelse,
4 personer,
1 badeværelse,
40 m² ,
Pool 14 x 5 meter
( åben fra 1/5 til 31/10 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med pool eller en lejlighed på en agriturismo i Toscana, er det nok det nærmeste du kommer den perfekte ferie: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer med bønner, pasta, vildsvin og kanin, verdenskendte vine som Chianti, Brunello og Sassicaia, middelalderbyer med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyer, berømte kunstnere og varme kilder, Gucci, guld og outlets, og ikke mindst, langstrakte sandstrande.