Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Velholdt, renoveret, gammel borgo (samling af landhuse) fra 1600-tallet med 12 lejligheder og en stor pool i det nordlige Toscana, ca. 1 km. fra den lille by, Limite, med restauranter og indkøb.

2 + 2 lejlighederne er på ca. 40 m² til 4 personer med opholdsstue/køkken, et dobbeltværelse, en sovesofa til to (primært børn) samt et brusebadeværelse.

Borgo di Montereggis lejligheder er indrettet i tidligere landarbejderhuse og er enkelt udstyret, velholdte og holdt i den traditionelle toscanske stil. Kvaliteten af lejlighederne er i orden og alligevel har ejerne valgt at holde prisen lav. Der er Wi-fi internet og lejlighederne har alle TV. Udenfor er der bord og stole reserveret til hver lejlighed. Der er mulighed for at grille på en af de 4 store fælles grill. Borgo di Montereggi's toværelses lejligheder ligger på enten på 1. sal eller i stueetagen. Alle lejlighederne har bord og stole udenfor lejligheden.

Vaskerum med møntvask og strygebræt og strygejern og et fællesrum med lille bibliotek. Ladestander til elbil (mod tillæg).

Gæsterne på Borgo di Montereggi har adgang til en stor pool på 18 x 8 meter (1,10 – 1,60 m dyb) med whirlpool- og soppehjørne samt og borde, solstole og parasoller. Lille boldbane.

Husene og poolen ligger naturskønt blandt oliventræer i det bakkede landskab mellem Firenze og Lucca. Stedet indbyder til udflugter til Leonardo da Vinci’s fødeby, Vinci (13 km), en tur med toget til Firenze (30 km), en af de mange vingårde i Chianti-området, ligesom havet kan nås på under en times kørsel. Pisa og Lucca ligger lige over 60 km fra landstedet. Den lille by Limite sull’Arno med indkøb og restaurant ligger ca. 1 km fra Borgo di Montereggi.

Billederne af lejlighederne er generelle og er repræsentative for standarden på stedet.

 


Faciliteter

Fælles pool
Fælles pool
Internet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Brødrister
Italiensk kaffekoger
Vaskeri *
Tv
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Hårtørrer

Vis alle 14 faciliteter
* fællesfaciliteter

Borgo di Montereggi - Toværelses 2 + 2, Toscana

1 soveværelse,
4 personer,
1 badeværelse,
40 m² ,
Pool 18 x 8 meter
( åben fra 1/5 til 31/10 )


Boligens beliggenhed

Toscana

Lejer du en villa med pool eller en lejlighed på en agriturismo i Toscana, er det nok det nærmeste du kommer den perfekte ferie: Landlig idyl, stenhuse med cypress-alléer, gule solsikkemarker, et traditionelt køkken baseret på lokale råvarer med bønner, pasta, vildsvin og kanin, verdenskendte vine som Chianti, Brunello og Sassicaia, middelalderbyer med smalle stræder og hyggelige pladser, Firenzes renæssancepaladser, spabyer, berømte kunstnere og varme kilder, Gucci, guld og outlets, og ikke mindst, langstrakte sandstrande.