Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Villa Milo er en yderst smagfuldt indrettet villa til 12 personer med aircondition og swimmingpool (saltvandsrenset) i den lille landsby Milo på skråningerne af vulkanen Etna i det østlige Sicilien, tæt på Catania.

Villaen er oprindeligt et landhus, som er meget elegant renoveret med brug af traditionelle, lokale, materialer som terracotta og lavasten, alt i perfekt harmoni med bygningens historie. Villaen er indrettet i boutique-stil, hvor lokale, antikke, møbler er blandet med moderne elementer, som tilsammen giver det gamle landhus et nyt og spændende liv.

Villaen ligger højt med en enestående udsigt over Middelhavet og er omgivet af en velplejet have med gamle oliventræer og en saltvandspool (klorfrit) og store terrasser. 

Villa Milo ligger perfekt for en afslappende ferie med en landlig, men ikke isoleret placering kun 800 meter fra den lille by, Milo, med restauranter og indkøb. Villaens placering giver rig mulighed for at udforske Etna Naturparken med dens fascinerende landskaber, de karakteristiske små landsbyer rundt om vulkanen med mulighed for at smage traditionel mad og de gode vine, som dyrkes på vulkanens skråninger. De kendte byer på østkysten som Acireale, Aci Trezza, Aci Castello (20 km), Catania (46 km), Taormina (35 km) og Siracusa (100 km) er alle inden for rækkevidde til en dagstur, ligesom en tur til stranden er en mulighed (10 km).

 

I lavsæsonen mulighed for at leje huset med rabat til 6 personer, hvor en del af huset lukkes af (værelserne i underetagen). 

Villa i to plan på 300 m² til 12 personer

Stueetagen indeholder en opholdsstue med pejs, et køkken med spiseplads, et badeværelse, et soveværelse med to senge og eget badeværelse, to soveværelser, hvor det ene fører ind til det andet (gennemgang), og et badeværelse med bruser. På samme plan er også et lille fitnesslokale med badeværelse med bruser og et én-personers jacuzzi.

På første sal er der tre komfortable soveværelser (to med eget brusebadeværelse), yderligere et badeværelse og en stor terrasse med panoramaudsigt.

Villaen er udstyret med internet Wi-Fi, Ipod docking station, satellit-tv, aircondition, tørretumbler, vaskemaskine og opvaskemaskine.

To barnesenge. Husdyr ikke tilladt.

Villaen råder desuden over 300 m² terrasse og en 3000 m² stor have med en stor, saltvandrenset, pool på 6 x 12 meter.


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Handicapvenlig
Internet
Aircondition
Myggenet
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Brødrister
Kaffemaskine

Vis alle 32 faciliteter

Villa Milo, Sicilien

6 soveværelser,
12 personer,
6 badeværelser,
300 m² ,
Pool 12 x 6 meter
( åben fra 2/4 til 12/11 )
8 km fra havet


Boligens beliggenhed

Sicilien

Lej villa eller lejlighed på Sicilien. En ferie på Sicilien er græske templer, romerske villa’er, arabisk inspirerede kirker, normanniske mosaikker. Søvnige byer skabt i barok, kaotiske storbyer og badebyer, der genfødes hver sommer. Kyststrækninger med klipper, hvide sandstrande og små fiskerlejer, hvor det stadig er muligt at spise nyfanget fisk tilberedt på grillen. Naturens vildskab symboliseret i den evige røg fra den ofte sneklædte top af vulkanen Etna. Store uvejsomme naturreservater og dresserede marker med appelsiner, citroner, vin og oliven. Et besøg på Sicilien er en mangesidig oplevelse, som for de fleste besøgende betyder et gensyn.