Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Villa Drago Spa er en luksusvilla med privat, indendørs, opvarmet pool og eget spaområde i den kendte badeby, Donnalucata i det sydøstlige Sicilien.

Villa Drago Spa er en elegant villa, som er inspireret af den traditionelle lokale arkitektur, indrettet med et luksuriøst interiør, hvor der er arbejdet med lys og farver. Villaen er fordelt i tre plan, som også er forbundet med en elevator. Villaen er udstyret med alle moderne bekvemmeligheder såsom aircondition, Wi-Fi internet, satellit-tv, Hi-Fi-system med lydanlæg, trækulsovn, vaskemaskine og opvaskemaskine og ikke mindst eget spaområde og indendørs opvarmet pool.

I stueetagen er der en stor stue med spisestue, et veludstyret indbygget køkken og, ikke mindst, det eksklusive wellness-område med tyrkisk  hammam-bad, jacuzzi, to badeværelser med bruser og den opvarmede indendørs pool. 

På første sal, som man kommer til via en imponerende ekstern dobbelt rampetrappe, har man en elegant stue med pejs og to soveværelser og et badeværelse. På anden sal (mandsard) ligger yderligere to soveværelser og et badeværelse.

Villaen er omgivet af en velholdt have indrammet af de karakteristiske sicilianske stenmure og har store terrasser, hvorfra man har en fantastisk udsigt over det omkringliggende landskab og havet.

Villa Drago Spa ligger lidt over en kilometer fra badebyen Donnalucata (med restauranter, barer og indkøb) og dens smukke sandstrand. Området er af mange kendt fra krimi-serien om Kommissær Montalbano, f.eks. de karakteristiske badebyer Sampieri og Punta Secca, slottet Donnafugata og Marina di Ragusa (10 km med ugenligt marked), som byder på mange restauranter og barer, men også de spændende barokbyer Scicli (9 km), Modica (19 km), Ragusa-Ibla (32 km), Noto (55 km) og Siracusa (88 km).

Beskrivelse af villaen

Første sal: entré, stue med pejs og spillebord, 1 soveværelse med dobbeltseng, 1 soveværelse med 2 enkeltsenge, 1 badeværelse med bruser, terrasse.
Anden sal: 1 soveværelse med dobbeltseng, 1 soveværelse med 2 enkeltsenge, 1 badeværelse med bruser, lille terrasse. Stueetagen: stor stue med stue, spiseplads og køkken, vaskerum, wellness-område med swimmingpool (opvarmet), jacuzzi, tyrkisk bad, 2 badeværelser med bruser. 

Privat pool 8 x 4 meter, dybde - min 1 meter - max 2 meter
Åben fra 01/01 til 31/12
Opvarmet til 25°C

Privat spabad 1,40 x 2,50 meter, dybde min 0,40 - max 1,00 meter
Åben fra 01/01 til 31/12

Udendørs: Patio med spiseplads, terrasse, have.

Inkluderet i lejeprisen
Linned og håndklæder
Slutrengøring
Forbrug af gas og vand samt el (300 kWh)
Velkomstkurv med lokale produkter
Dampbad 
Wifi-internet


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet *
Aircondition
Elevator
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab *
cooker-glyph Ovn *
Mikroovn *
Brødrister *
Espressomaskine *
Elkedel *

Vis alle 49 faciliteter
* fællesfaciliteter

Villa Drago Spa,
Sicilien - Ragusa

4 soveværelser,
8 personer,
4 badeværelser,
300 m²
Pool 8 x 4 meter
( åben fra 1/1 til 31/12 )
1.4 km fra havet


Boligens beliggenhed

Sicilien

Vil du til Sicilien og lejer villa med privat pool eller en lejlighed ved havet på Sicilien har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien ved poolen eller på en udflugt til en af de mange spændende seværdigheder Sicilien byder på. På Sicilien finder man private villaer og lejligheder i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det prisvenlige. Alle villaer og lejligheder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder på Sicilien. 

En ferie på Sicilien er græske templer, romerske villa’er, arabisk inspirerede kirker, normanniske mosaikker. Søvnige byer skabt i barok, kaotiske storbyer og badebyer, der genfødes hver sommer. Siciliens kyststrækning har alt fra klipper, lange, hvide sandstrande med små fiskerlejer, hvor det stadig er muligt at spise nyfanget fisk tilberedt på grillen.

Den syditalienske ø består både af store uvejsomme naturreservater og dresserede marker med appelsiner, citroner, vin og oliven og ikke mindst, naturens vildskab symboliseret i den evige røg fra den ofte sneklædte top af Sicliens berømte vulkan, Etna.

Et besøg på Sicilien er en mangesidig oplevelse, som for de fleste besøgende betyder et gensyn.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk 

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt