Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Luksuriøs villa til 9 personer med privat, opvarmet, pool kun 2 km fra den kendte barokby, Noto og ca. 30 km syd for Siracusa i den del sydøstlige Sicilien.

Villa Contrada er en moderne, arkitektegnet villa som ligger med en fantastisk udsigt over det bølgende landskab, hvor oliventræer og middelhavsvegationen er dominerende og Middelhavet kan ses i baggrunden. Den meget stringente hovedbygning ligger på en en stor grund og er omgivet af terrasser i flere niveauer, hvor man også finder den store pool (18 x 4 meter, som kan opvarmes til 21 grader), hvorfra der ligeledes er en storslået udsigt over det landskab, som kendetegner denne del af Sicilien.

Villa Contrada består af to moderne villaer som begge er opført i to plan med henholdsvis 6 og 3 sengepladser. De to villaer er begge elegant indrettet og smagfuldt møbleret og er udstyret med alle moderne bekvemmeligheder såsom aircondition, Wi-Fi internet, satellitmodtager, 4 tv, vaskemaskine, 2 ovne og 2 opvaskemaskiner.

Fra Villa Contrada er man kun 8 kilometer fra den nærmeste sandstrand og langs hele kysten finder man flere af de kendte sicilianske sandstrande. Den charmerende barokby, Noto med indkøb, ugentligt marked (mandag), restauranter og barer ligger 5 min. i bil fra villaen (2 km) og den historiske og meget charmerende, oprindeligt græske provinsby, Siracusa ligger en ½ times kørsel (35 km) fra Noto. Områdets øvrige barokbyer, Modica, Scicli og Ragusa (56 km) og naturreservaterne Vendicari og Cavagrande del Cassibile kan ligeledes nås på under en time. En vulkantur til Etna er også en spændende oplevelse, som kan anbefales. 

Beskrivelse af boligen

Hovedbygning:
Stueetagen: En suite med dobbeltseng (kingsize), opholdsstue og badeværelse med bruser, En suite med dobbeltseng, opholdsstue og badeværelse med bruser. Første sal: stor stue - spisestue, køkken, badeværelse, 1 soveværelse med dobbeltseng med badeværelse med bruser.

Anneks: Stueetage: stue/spisestue med tekøkken, et lille enkeltværelse, et badeværelse med bruser. Første sal: soveværelse med dobbeltseng med badeværelse med bruser.

OBS Annekset vil være lukket af ved reservationer fra 1-6 personer og prisen vil være reduceret (undtaget midt juli - august). Ønskes annekset lejet, selvom I er 1-6 personer, så skriv et højere antal deltagere i bookingen. 

Inkluderet i lejeprisen
Aircondition
Forbrug af gas og el (normalt forbrug)
Sengelinned (ugentligt skift)
Håndklæder (skift midtuge)
Poolhåndklæder (ugentligt skift)
Daglig let rengøring af bad og soveværelser
Slutrengøring
Babyseng og højstol
Velkomstkurv med morgenmadsprodukter (italiensk standard).


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Internet
Aircondition
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Mikroovn
Brødrister
Espressomaskine

Vis alle 26 faciliteter

Villa Contrada,
Sicilien - Avola

5 soveværelser,
9 personer,
6 badeværelser,
300 m²
Pool 18 x 4 meter
( åben fra 1/1 til 31/12 )
8 km fra havet


Boligens beliggenhed

Sicilien

Vil du til Sicilien og lejer villa med privat pool eller en lejlighed ved havet på Sicilien har du alle forudsætningerne for den perfekte ferie. Lejer du en privat villa med pool, har du det hele for dig selv og tid til at være sammen hele familien ved poolen eller på en udflugt til en af de mange spændende seværdigheder Sicilien byder på. På Sicilien finder man private villaer og lejligheder i alle størrelser og prislejer fra det meget eksklusive til det prisvenlige. Alle villaer og lejligheder, som du lejer hos Villa&Casa er godkendt af os - de gode steder på Sicilien. 

En ferie på Sicilien er græske templer, romerske villa’er, arabisk inspirerede kirker, normanniske mosaikker. Søvnige byer skabt i barok, kaotiske storbyer og badebyer, der genfødes hver sommer. Siciliens kyststrækning har alt fra klipper, lange, hvide sandstrande med små fiskerlejer, hvor det stadig er muligt at spise nyfanget fisk tilberedt på grillen.

Den syditalienske ø består både af store uvejsomme naturreservater og dresserede marker med appelsiner, citroner, vin og oliven og ikke mindst, naturens vildskab symboliseret i den evige røg fra den ofte sneklædte top af Sicliens berømte vulkan, Etna.

Et besøg på Sicilien er en mangesidig oplevelse, som for de fleste besøgende betyder et gensyn.

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk 

___________________________________________________________________

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som optaget og du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt