Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Villa Capo Passero er en moderne villa med pool en helt unik placering på klipperne med udsigt over havet et par hundrede meter fra stranden og den lille by Portopalo, den sydligste by på Sicilien.

Villa Capo Passero's helt store force er den store panoramaterrasse (225 m2), som byder på en fantastisk havudsigt mod øen Capo Passero. Huset råder over en privat, saltvandsrenset, pool på 8 x 4 meter. Udover den private beliggenhed kan både sandstranden og den lille by, Portopalo med restauranter, caféer og indkøb,nås til fods via en sti, hvor der vokser vilde bougainvillea, palmer og kaktus.

Villaen er blevet restaureret med brug af materialer af høj kvalitet og standarden af interiøret er ligeledes høj og holdt i en moderne stil. Villaen som består af to lejligheder, som kan lejes samlet, har aircondition, wi-fi, satellit-tv og opvaske- og vaskemaskine. 

Sandstrandene ved Carratois, Siciliens sydligste punkt, Isola delle Correnti og naturreservatet Vendicari ligger indenfor kort køreafstand. Den hyggelige fiskerby, Marzamemi , ligger ligeledes få kilomenter fra villaen (9 km). De smukke barokbyer Noto (28 km), Modica (40 km), Scicli og Ragusa (51 km) samt den historiske by, Siracusa kan nås på en eftermiddagstur (55 km). Mange restauranter i området, som også er kendt for sine gode vingårde, hvor man kan deltage i smagninger. Dykkercenter i Marzamemi. Mulighed for at tilkøbe middage lavet af en kok f.eks. velkomstbuffet eller en større middag i løbet af opholdet. 

Hovedhuset, som er på to etager, består i stueetagen af en stor stue-spisestue, køkken som er åbent mod stuen og et badeværelse.

Førstesalen har tre soveværelser og to badeværelser (hvoraf det ene er i forbindelse med et af soveværelserne).

I en separat lejlighed i stueplan finder man en lille stue med køkkenhjørne, to soveværelser, hvoraf det ene har køjesenge samt et badeværelse.

Ved 6 personer lukkes denne lejlighed af (se prislisten).


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Handicapvenlig
Aircondition
Myggenet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
cooker-glyph Ovn
Brødrister
Italiensk kaffekoger
Opvaskemaskine

Vis alle 21 faciliteter

Villa Capo Passero, Sicilien

5 soveværelser,
10 personer,
4 badeværelser,
180 m² ,
Pool 8 x 4 meter
( åben fra 1/3 til 30/11 )
0.8 km fra havet


Boligens beliggenhed

Sicilien

Lej villa eller lejlighed på Sicilien. En ferie på Sicilien er græske templer, romerske villa’er, arabisk inspirerede kirker, normanniske mosaikker. Søvnige byer skabt i barok, kaotiske storbyer og badebyer, der genfødes hver sommer. Kyststrækninger med klipper, hvide sandstrande og små fiskerlejer, hvor det stadig er muligt at spise nyfanget fisk tilberedt på grillen. Naturens vildskab symboliseret i den evige røg fra den ofte sneklædte top af vulkanen Etna. Store uvejsomme naturreservater og dresserede marker med appelsiner, citroner, vin og oliven. Et besøg på Sicilien er en mangesidig oplevelse, som for de fleste besøgende betyder et gensyn.