Billeder Beskrivelse Bestil Kort Anmeldelser

Renoveret villa opdelt i to lejligheder til totalt 16 personer (udlejes kun samlet) med stor privat pool og adgang til tennisbane kun 65 km nord for Roms centrum (90 km fra Roms lufthavn) i det nordlige Lazio på grænsen til Umbrien.

Villa Domitilla & Sveva ligger på den store landejendom, Tenuta Santa Cristina, der bl.a. producerer olivenolie og vin, som også kan købes på stedet.

Villa Domitilla & Sveva er en gennemført renoveret villa i den karakteristiske kolonistil, som man også finder i Toscana og Umbrien. Villaen består af to lejligheder som begge er i to plan. Man har ved renoveringen lagt vægt på at skabe lyse og åbne rum med en flot udsigt over det omgivende, bakkede landskab. Villaens indretning er holdt i den traditionelle stil med møbler af god kvalitet, en hyggelig pejs og moderne bekvemmeligheder såsom vaskemaskine, opvaskemaskine, opvarmning og wi-fi internet. Rundt om huset er en stor indhegnet og velplejet have med overdækket pergola til hver lejlighed, hvor man kan sidde ude og spise.

I den indhegnede have finder man også en stor privat swiming pool med omklædningsfaciliteter og ca. 100 meter fra huset har man adgang til en tennisbane/fodboldbane (som deles med de øvrige villaer på landstedet).

Villa Domitilla & Sveva har en restaurant indenfor gangafstand og den hyggelige middelalderby, Magliano Sabina med supermarked, butikker, restauranter og caféer, ligger kun 7 min. i bil fra villaen. Villa Domitilla & Sveva er et godt udgangspunkt for besøg i Rom, som kan besøges i tog, hvis man stiller bilen i f.eks Orte (12 km), de spændende byer i Lazio, Viterbo (49 km) og Civita di Bagnoregio, ligger i kort afstand fra huset, ligsom det vil være muligt at tage en dukkert i Bolsenasøen. Huset ligger på grænsen til Umbrien, hvor byer som Orvieto (29 km), Perugia (120 km) og Spoleto (60 km) også er mulige mål for en udflugt.

Fritliggende landvilla opdelt i to lejligheder med 16 sengepladser og stor fælles pool.

Sveva: I stueplan en stor stue med spisestue og veludstyret køkken samt et dobbeltværelse med eget badeværelse.På første sal tre dobbeltværelser (to med to senge) alle med eget badeværelse med enten bruser eller kar.

Domitilia:  I stueplan en stor stue med spisestue og veludstyret køkken samt et dobbeltværelse med eget brusebadeværelse (kørestolsegnet).

På første sal tre dobbeltværelser (to med to senge)alle med eget badeværelse med enten bruser eller kar.

Terrasse med mulighed for at sidde 16 personer til bords på en af de to overdækkede terrasser med grillområde.

Barneseng og højstol til rådighed, i begge lejligheder. 

Husdyr er ikke tilladt.

Inkluderet i lejeprisen
Gas og elektricitet (normalt forbrug)
Linned og håndklæder inkl. poolhåndklæder
Brug af tennisbane, fodboldbane og bordtennis


Faciliteter

Privat pool
Fælles pool
Handicapvenlig
Internet
Opvarmning
Svg Vector Icons : http://www.onlinewebfonts.com/icon Køleskab
Brødrister
Espressomaskine
Opvaskemaskine
Vaskemaskine
Satellit-tv

Vis alle 18 faciliteter

Villa Domitilia & Sveva,
Lazio - Magliano Sabina

8 soveværelser,
16 personer,
8 badeværelser,
Pool 14 x 7 meter
( åben fra 1/6 til 30/9 )


Boligens beliggenhed

Lazio

De fleste kender Rom. Der er derimod ikke så mange, der kender Roms opland, regionen Lazio. Det er synd, fordi udenfor Italiens hovedstad ligger områder, som i naturskønhed, seværdigheder og det gode liv, sagtens kan måle sig med mere kendte og omtalte områder som f.eks naboregionen Toscana eller Umbrien. Syd for Rom finder man en masse små badebyer med lange sandstrande. I det nordlige Lazio, som grænser op til Toscana ligger en masse små charmerende landsbyer med rødder helt tilbage til romertiden, større provinsbyer som Viterbo, der byder på et meget undervurderet historisk centrum, naturfænomener, som den store vulkanske Bolsena-sø med mulighed for at bade. Mange små slotte og borge ligger spredt rundt i landskabet som historiske minder om den tid, da området var Pavestatens nordlige grænse – og meget, meget mere…

___________________________________________________________________

Fandt du ikke lige det, du søgte? 
Vi får løbende nye boliger på siden, så det kan være, der er noget på vej, som er det, du søger - du er meget velkommen til at sende dine ønsker til boligen til info@villacasa.dk 

Feriebolig til næste år
Søger du en bolig til næste år og boligen står som ledig, men du kan ikke få en pris frem. Det er som regel, fordi vi ikke har fået de nye priser endnu. Skriv endelig, hvis du påtænker at leje en bolig til næste år og prisen ikke kommer op, så kan vi hurtigt få en pris til dig: info@villacasa.dk 


Anmeldelser af boligen

Tak for din anmeldelse, som vil blive tilføjet snarest muligt